Hvilket lønsystem skal du vælge: Intect vs. Proløn

Opdateret d. 27/10-2022

Der findes en del lønsystemer i Danmark, der alle lover en nem og enkel lønkørsel. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvilket lønsystem der bedst matcher din virksomheds lønbehov. Hvad enten du foretrækker en samlet pakkeløsning, en skræddersyet aftale eller en brugervenlig gratisversion, håber vi, at du gennem disse blogindlæg vil finde den rette løsning til din virksomhed. Dit hovedfokus bør nemlig være på din kerneforretning, og netop derfor er det vigtigt, at du anskaffer dig et lønsystem, der matcher dine behov, så ressourcerne kan bruges der, hvor de gavner mest.

I dette indlæg sammenligner vi Intect og Proløn. Sammenligningen tager sit udgangspunkt i det indhold, der kan findes på de enkelte lønsystemers hjemmeside og features, som reelt kan sammenlignes.

Forskelle på Intect og Proløn

Forud for den detaljerede redegørelse - og som en opsummering på sammenligningen - præsenteres her en række highlights:

  1. Ved Intect kan du vælge mellem tre pakkeløsninger, hvortil der kan tilkøbes funktioner og tilpasses til den enkelte virksomheds behov. Intect Professional koster 10 kr. pr. lønseddel, mens Intect Premium koster 18 kr. pr. lønseddel. Intect Enterprise er en skræddersyet løsning med individuel pris afhængig af antal medarbejdere. Ved Proløn betaler man en fast abonnementspris pr. måned, som defineres ud fra antal medarbejdere. Hertil betales 21. kr. pr. lønseddel. 

  2. Både Intect og Proløn tilbyder telefonisk support og lønsedler sendt til e-Boks, men kun Intect tilbyder flere sproglag og en medarbejderapp.

  3. Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic, Quinyx og SmartTID. Læs mere her. Proløn kan blandt andet integreres med E-Komplet, e-conomic, Sympa HR, SmartTid, Impemtus og Online Pos. Læs mere på Proløns hjemmeside.

Intects lønsystem

I Intect kan du oprette medarbejdere og afdelinger, se og downloade lønsedler, lave lønkørsler og såfremt du ønsker; importere medarbejdere og løndata fra allerede eksisterende Excel-ark. Alt kan ses i realtidsdata, så du aldrig er i tvivl om, hvilken effekt din ageren i systemet har. Intect tilbyder også en stor mængde af rapporter, samt mulighed for hurtig og let import/eksport af data. Medarbejdere kan desuden benytte Intects gratis medarbejderapp, i hvilken de kan registrere tid, ændre deres stamdata og tilgå deres lønseddel. 

I Professional-pakken får du almindelig lønstyring og basisfunktioner som nævnt i ovenstående. Derudover får du automatiske bankoverførsler, integration til økonomi-, tids- og HR-systemer samt sproglag. Den samlede pris er 10 kr. pr. lønseddel.

I Premium-pakken får du, foruden funktionerne inkluderet i Professional-pakken, bankoverførsler via NemKonto, avancerede lønstyringsmuligheder samt ubegrænset support via mail, chat og telefon. Den samlede pris er 18 kr. pr. lønseddel.

Enterprise-pakken er en skræddersyet løsning tiltænkt virksomheder med +200 medarbejdere. Udover de førnævnte funktioner, inkluderer denne pakke rapporteringsværktøjet, Intect Insights, Account Management samt tilpasning/udvikling af features. Prisen fastsættes individuelt ud fra antallet af medarbejdere og features. 

Samtlige funktioner kan tillige tilkøbes separat.

Intect: Opsummering af funktioner

  • Tre pakkeløsninger som kan tilpasses den enkelte virksomheds behov: Professional, Premium og Enterprise.  
  • Skræddersy systemet efter behov og vælg frit mellem en række tilvalgsfunktioner.
  • Realtidsdata.
  • Datostyring.
  • Godkendelsesflow til lønkørsler.
  • Support via chat, mail, telefon og skærmdeling. 
  • Gratis medarbejderapp til rådighed. 
  • Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic, Quinyx og SmartTID. Læs mere her.

Proløns lønsystem

Proløn tilbyder standardpakken Proløn-Basis, samt det branchespecifikke Proløn-Branche og Proløn-Administrator til revisorer og bogholderivirksomheder. Systemet er, ifølge Proløn, nemt at anvende og er du i tvivl om noget, kan du altid benytte dig af den ubegrænsede gratis hotline support. Prisen for Proløn-Basis er, foruden opstartsgebyret der fastsættes efter antal medarbejdere, 21 kr. pr. lønseddel - både for månedslønnede og 14-dages-lønnede. 

I basispakken får du alt, du behøver, for at lave løn. Du får blandt andet adgang til diverse integrationsmuligheder og tidsregistreringssystemer, mulighed for indberetning til SKAT og pensioner samt mulighed for styring af ferie, feriefridag og afspadseringstimer.

Hvor Proløn-Basis er henvendt de virksomheder, der ikke er medlem af en brancheforening, er Proløn-Branche, jævnfør navnet, henvendt branchespecifikke virksomheder. I Proløn-Branche indgår de samme funktioner som i basispakken plus skræddersyede branchespecifikke services. Endelig er Proløn-Administrator henvendt bogholdervirksomheder og revisorer. I Proløn har du ligeså mulighed for at sende testlønsedler samt lave reminders om deadline for lønindberetning inden hver lønkørsel.

Ønsker du at afprøve Proløn, kan du bestille en gratis demoversion - enten med en konsulent eller en straks-adgang til dig selv - inden du træffer din beslutning.

Proløn: Opsummering af funktioner

  • Tilbyder en basispakke til 21. kr. pr. medarbejder om måneden samt et startgebyr.
  • Foruden basispakken kan der vælges en branchespecifik pakke samt en pakke sammensat til revisorer.
  • Kan blandt andet integreres med E-Komplet, e-conomic, Sympa HR, SmartTid, Impemtus og Online Pos. Læs mere på Proløns hjemmeside.
  • Lønsedler til e-boks eller mail.
  • Reminders om deadline for lønindberetning.
  • Mulighed for afsendelse af testlønsedler.
  • Gratis support.
  • Gratis demoversion.


Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sammenligning af Intect og Zenegy

Sammenligning af Intect og Salary.

Sammenligning af Intect og Danløn.

Sammenligning af Intect og Lessor.

Sammenligning af Intect og Epos Løn.

Sammenligning af Intect og Pento.

Sammenligning af Intect og Visma Løn.

Sammenligning af Intect og EG Lønservice.

Sammenligning af Intect og EkspressLøn.

Sammenligning af Intect og LetLøn.

Sammenligning af Intect og PC LØN.

Du kan også læse vores overordnede artikel, hvor vi sammenligner 14 lønsystemer ved at kigge nærmere på funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m. 

Læs sammenligningen